Handling og konsekvens

Submitted by YellowDragon on Sat, 05/08/2021 - 07:14

Jeg er et ganske upolitisk menneske. Dermed ikke sagt at jeg ikke har en holdning til livet, samfundet og civilisationen. Der er større og vigtigere ting i livet end politik.

Der eksisterer ikke godt og ondt. Der eksisterer ikke rigtigt og forkert. Der findes handling og konsekvens.

Jeg tror på videnskaben. Jeg tror på at vi efter bedste evne må undersøge naturen og bygge videre på generationers opdagelser, erfaringer og kundskaber, for at sikre menneskets videre overlevelse i det univers og i det liv der er blevet os givet. Jeg tror på at vi er forskellige og vi har individuelle egenskaber vi har pligt til at bringe i spil i fælleskabet. Det er målet. Det er meningen.